Prøv Mitii på årets Rehab-messe
På årets Health & Rehab-messe kan du se og prøve Mitii og få svar på dine spørgsmål
Nu har du mulighed for at se og prøve Mitii i virkeligheden, når Health & Rehab Scandinavia slår dørene op den 15.-17. maj 2018 i Bella Center i København. Fysioterapeut Ditte Dangaard Christensen vil stå klar til at demonstrere Mitii og besvare dine spørgsmål. Hun opfordrer såvel private som fagfolk til at kigge forbi:
– Måske kender du nogen, der har været gennem et Mitii-forløb, eller du har set de spændende cases på vores hjemmeside? Du har måske svært ved at finde ud af, om du eller dine brugere også vil føle sig korrekt udfordret med Mitii? Det kan du få svar på, hvis du kigger forbi vores stand på Rehab-messen. Vi glæder os til at se dig.
Ud over Mitii kan du møde Sport for Brains fra Elsass Instituttet. Vi står på stand C1-009.
Om Health & Rehab
Health & Rehab er Skandinaviens førende fagmesse. Her bliver det nyeste og bedste indenfor hjælpemidler, velfærdsteknologi og design præsenteret og demonstreret. Alle er velkommen til at deltage på messen lige fra fagfolk og beslutningstagere til brugere og pårørende. Årets tema er Aktivt liv – et liv for alle!
Læs mere om Health & Rehab Scandinavia
Hvad er Mitii?
- 14 ugers interaktiv træning for dig med motoriske og kognitive udfordringer som fx Cerebral Parese, ADHD, senhjerneskade eller autisme
- Individuel tilpasning og personlig instruktør
- Styrker din hjerne, koncentration, indlæringsevne, kontrol over eget liv og selvtillid
- Baseret på forskning i neuroplasticitet (hjernens evne til at forandre sig)
- Udviklet af Elsass Instituttet
Vil du vide mere om, hvordan Mitii kan hjælpe dig? Kontakt os her.