Carsten

Carsten

Carstens succes historie med mitii

"Min omgangskreds mærker forskel"


Carsten har en lidelse, der påvirker hans balanceevne. Han har prøvet akupunktur, hypnose og kraniosakralmassage - kun Mitii har får alvor hjulpet ham

Igennem næsten 30 år har Carsten turneret i store dele af verden som pianist – fortrinsvis som akkompagnatør af sangere og dansere. I 2009 sker der imidlertid noget med Carstens balanceevne, der får betydning for hans liv.

– I maj 2009 er jeg 64 år gammel og skal til Norge med en gruppe dansere, som jeg ledsager i et kompliceret præludium af Sergei Rachmaninoff. Blot to måneder tidligere havde jeg uden besvær fremført stykket i Danmark, men nu oplever jeg pludselig, at mine øjne er ’forsinkede’, når jeg drejer hovedet fra side til side, og min balanceevne er påvirket.

Det viser sig, at Carsten har haft et anfald af ’oscillopsi’ på vej til Norge, som er ufrivillige rytmiske bevægelser af øjnene, der kører fra side til side uden for ens egen kontrol. Samtidig bliver den ene halvdel af Carstens synsfelt på begge øjne sløret, som når der er sne på en TV-skærm.

Den pågældende aften i Arendal Koncerthus med 700 tilskuere forsøger Carsten at redde situationen på alle tænkelige måder: Kun se i noderne, ikke på tangenterne eller kun se på tangenterne, ikke i noderne, men lige lidt hjælper det, og Carstens faglige stolthed får et knæk den aften.

Løsning søges

Carstens dårlige balance ligner påfaldende meget de problemer, han oplevede efter en mellemørebetændelse i 2003, nu blot voldsomt forstærkede, så jagten på en løsning på balanceproblemet går ind.

– I foråret 2010 viser min kone mig en annonce i Århus Onsdag, hvor de søger ældre mennesker, som lider af svimmelhed til et forskningsprojekt. Jeg melder mig, og i bedste X-factor-stil bliver jeg udvalgt til to ugentlige timers træning på amtssygehuset i Århus, ligesom jeg også bliver præsenteret for Mitii, fortæller Carsten.

De efterfølgende seks måneder træner Carsten med Mitii dagligt, og det er indtil da, det eneste, som har hjulpet ham – og ifølge Carsten har han prøvet alt fra akupunktur, hypnose og kraniosakral massage til fysioterapi, zoneterapi og fjernhealing uden samme mærkbare resultater.

Mitii med effekt

– Det er vanskeligt for mig selv at sætte ord på, hvilke forbedringer der er sket som følge af den intensive Mitii-træning, men min omgangskreds kan se en forskel, fortæller Carsten.

Umiddelbart før Carsten startede træningen med Mitii, var han til undersøgelse på Århus Kommunehospital hos overlæge Jens-Jacob Henriksen, som er en af Danmarks førende eksperter i forskning af svimmelhed.

– Da han havde undersøgte mig, ringede han rundt til sine kolleger og fortalte, at han havde et specielt eksemplar af racen ’Homo Vertigo’, så de kom forbi, den ene efter den anden, fortæller Carsten.

Det er indlysende, at jeg er meget begejstret for Mitii. Jeg er taknemmelig for, at jeg har fået lov at fortsætte træningen, for sygdomsforløbet har naturligvis haft konsekvenser for mit liv.

Overlægen forklarede, at målingerne med den nyeste computerteknologi havde vist, at alle hans balanceorganer i hovedet næsten var forsvundet, og at han kompenserede ved at bruge synet og følesansen i benene. Et sådant tilfælde havde lægen kun set én gang tidligere i sin karriere, og han ville gerne vise Carsten frem for sine studerende, hvilket Carsten indvilligede i.

– Når jeg tænker tilbage, så er det interessant, at han ikke mente at træning ville gavne mig ret meget, men han ville bestemt gerne se mig igen efter træningsforløbet med Mitii, og da jeg otte måneder senere atter var til undersøgelse hos overlægen, var der sket så udtalte forbedringer i min tilstand, at han nu ikke længere kunne bruge mig til sine studerende – jeg var blevet for god, beretter Carsten.

Mitii på længere sigt

– Det er indlysende, at jeg er meget begejstret for Mitii. Jeg er taknemmelig for, at jeg har fået lov at fortsætte træningen, for sygdomsforløbet har naturligvis haft konsekvenser for mit liv. Min faglige stolthed er påvirket, og jeg er fx blevet bange for at falde, når jeg er ude på en spadseretur. Men jeg ved, at træningen hjælper mig, så jeg fortsætter, slutter Carsten.