Katja – Cerebral Parese

Katja – Cerebral Parese

Forløbet har været rigtig godt


Katja Farum Kjærgaards mor, Joan, fortæller, at det har været en rigtig god, men også udfordrende oplevelse for hendes datter. For har man sagt ja til at medvirke, skal man også gennemføre forløbet – og så ses resultaterne

I 2015 så Joan Farum Kjærgaard et Facebook-opslag, der efterlyste testpersoner til Mitii. Der blev helt konkret søgt efter personer, der ville medvirke i et 14-ugers forløb med Mitii-træning, og Joan var lige fra starten opsat på, at det skulle hendes 10-årige datter, Katja, der har CP, være med til.

– Jeg er rigtig glad for, at Katja har været med, for hun har opnået nogle fine resultater, selv om det indimellem var en kamp at få trænet, når man har en skole og andre aktiviteter, der også skal passes, men det lykkedes, fortæller Joan.

Katja går til daglig i en specialklasse og har en lang transporttid til og fra skole. Det betyder, at hun først kunne begynde sin Mitii-træning efter kl. 17, hvilket ville være en udfordring for de fleste.

– Det var ind imellem nogle hårde dage for hende i løbet af ugen, men hun fik små opmuntrende beskeder fra sin Mitii-instruktør, og det var vældigt motiverende for hende, fortæller Joan.

Træning med Mitii foregår hjemme. Der er tale om et online træningssystem, som ved hjælp af en stor tv-skærm, der præsenterer opgaverne, og en Kinect, der registrerer bevægelser, skal både hjerne og krop i sving for at løse opgaverne. Bag Mitii sidder en instruktør, der gennem hele træningsperioden justerer sværhedsgraden på opgaverne.

Forandringer, der var til at få øje på

Hjemme hos Katja var det nemt at få Mitii stillet op, og da først et par kamera-problemer var blevet løst, var Katja klar til at træne, og hun tog hurtigt ejerskab på træningen – og allerede et par uger efter Katja var begyndt at træne, kunne hendes omgivelser mærke en forskel.

– Der var flere ting, der stille og roligt ændrede sig. Hun fik et fornyet overblik, kunne huske bedre og hendes opmærksomhed i situationen blev meget bedre. Katja har normalt været udfordret, hvis ting afviger fra det ’normale’, men sådan er det heller ikke længere, fortæller Joan, og fortsætter:

– Min mor var fx på ferie i tre uger, og hun kunne spore en stor forandring. Da hun kom tilbage var Katja blevet meget stærkere til at tænke i rækkefølger og til at se sammenhænge.

Joan fortæller også, at hendes datter var meget stolt af at være med i Mitii-projektet.

– Hun har lavet en video, som hun har haft med i skole og vist til de andre – og som forældre må jeg jo bare sige, at træning er nødvendig, hvis man vil udvikle sig.

Forældrene til en af Katjas veninder har også investeret i et Mitii-forløb, og de har nu ’overtaget’ Mitii-udstyret fra Katja, der i starten var med på sidelinjen, som ekspert.

Vil du vide mere om, hvordan Mitii kan hjælpe dig?

Kontakt os her.

Comments are closed.