Lægerne havde opgivet hende og ville videregive hendes organer. I dag kan Sofie selv bevæge sig omkring, hukommelsen er vendt tilbage, og hun er begyndt at læse igen
Det er sommeren 2014. Sofie Bonnerup er en ung kvinde på 29 år. Hun er uddannet cand.merc., bor i Schweiz og er ansat som konsulent i en logistikvirksomhed. Hun har styr på tilværelsen, og fremtiden tegner lys. Men en dag sker der noget, som vender op og ned på alting.
– Jeg havde på fornemmelsen, at noget var galt. Men jeg vidste ikke hvad. Jeg blev svimmel, men troede, at det var pga. arbejdet, så jeg tog det ikke så tungt, fortæller Sofie.
’Blackout’ på åben gade
Sofies mor og far er på vej til Schweiz for at holde ferie. Pludselig ringer telefonen, og en meget ulykkelig Sofie er i den anden ende. Hun fortæller, at hun var på vej hjem efter at have handlet ind, hun stiger ud af en sporvogn og kan ikke huske mere.
10 dage senere bliver Sofie scannet. Konklusionen er barsk: Sofie har en tumor. En stor tumor på 7 x 9 cm, som sidder et sted, hvor den er svær at fjerne.
Vil fjerne organer
Sofie bliver opereret, får lagt dræn, og er hurtigt ovenpå igen. Men drænet begynder at drille. Det stopper til og til sidst beslutter en læge, at det helt skal fjernes.
Den beslutning bliver katastrofal for Sofie. Få dage efter går hun i koma, og på sygehuset får familien den værst tænkelige besked.
– De sagde, at der ikke var noget at gøre. Sofie var hjernedød, og de ville gerne have tilladelse til at fjerne hendes organer, erindrer Sofies mor Henny Bonnerup.
En besked, som Henny på ingen måde kan eller vil acceptere.
– Jeg blev simpelthen rasende, og så talte jeg meget højt og sagde, at de hverken fik det ene eller det andet. For jeg vidste, der var kontakt til Sofie, understreger Henny Bonnerup.
Henny Bonnerup er i dag taknemmelig over, hvor langt Sofie er kommet med Mitiis hjælp. (Privat foto)
Tilbage til livet
I december får familien fragtet Sofie tilbage til Danmark. Efter et par måneders venten kommer Sofie endelig i gang med genoptræning og begynder at vise fremskridt. Men i sommeren 2015 får Sofie et stort tilbagefald, der betyder, at hun må starte mere eller mindre forfra.
Kort efter falder familien over Mitii. For første gang i forløbet tager Sofies udvikling for alvor fart.
– Vi kunne hurtigt se, at Sofies balance blev bedre. Men også hendes hukommelse, initiativ og ønsker om, hvad hun ville, beskriver Henny Bonnerup og bliver bakker op af Sofies onkel, Erik Bonnerup, som har været stærkt engageret i sin nieces forløb.
– Det har været en stor fornøjelse at følge Sofies forløb med Mitii. Hun kom i bedre humør og opdagede, at der var ting, hun godt kunne lære, erindrer Erik.
Gode resultater
Sofie var ung, flittig og energisk, inden tumor og hjerneskade blev en del af hendes liv. (Privat foto)
Sofie har allerede trænet med Mitii længere end de anbefalede 14 uger. Træningen føles af og til triviel, men resultaterne er så gode, at det ikke giver mening for hende at lade være. Og vigtigst af alt, de forbedringer, Sofie oplever, er permanente ændringer i hjernen.
– Mitii har betydet alt for mig. Jeg har fået førligheden tilbage, er blevet god til at læse og huske igen, påpeger Sofie.
Hun lever stadig med sin tumor, og fremtidsudsigten er usikker, men ifølge mor Henny har Sofie fået livskvalitet og livsglæde tilbage.
– Det er den eneste genoptræningsform, der har hjulpet Sofie. Var hun ikke begyndt at træne med Mitii, ville Sofie ikke være, hvor hun er i dag, understreger Henny Bonnerup.
